BLIV ACROBAT
UDTAGELSE
Vi holder udtagelse for at udvælge de gymnaster, som egner sig bedst til at gå på holdet.
Det kan lyde hårdt, men det er faktisk primært for gymnasternes skyld.
Det er vigtigt for os, at alle er trygge ved at gå på vores hold. Så selvom vi altid vil udfordre vores gymnaster, så de bliver bedre, så ønsker vi aldrig at presse nogen så hårdt, at de ikke kan lide at gå på holdet. Derfor er det vigtigt, at de gymnaster, som starter på holdet, har et vidst grundniveau, så de ikke får flere udfordringer, end de er klar til.
Her på siden kan du læse mere om, hvordan og hvornår udtagelsen foregår – og også lidt om mulighederne for prøvetræning inden.
Hvis du går og drømmer om at blive acrobat hos os, så håber vi på at se dig til næste udtagelse!
OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM UDTAGELSEN
PRAKTISK OM UDTAGELSEN
Udtagelsen foregår i TSG Arena på
Torebyvej 62, 4891 Toreby
d. 29 august 2024, kl 16:30 til 18:30
Husk en drikkedunk og måske lidt snacks, så du ikke går sukkerkold. Det er en god ide at have tøj på, som sidder lidt tæt til kroppen – så er man nemmest at klatre på og kaste med.
Husk også lidt overtrækstøj, så du ikke bliver kold, hvis der kommer lidt ventetid.
Meld dig til udtagelsen ved at skrive en mail til kontakt@acrolife.dk eller ved at sende os en besked på vores Instagram @tsa_acro
NÆSTE UDTAGELSE AFHOLDES OM:
TORSDAG D. 29 AUGUST, KL. 16:30 – 18:30
ÅBNE PRØVETRÆNINGER 2024
Prøvetræningerne er en slags “åben træning” hvor alle er velkomne. Du bliver guidet gennem en almindelig træning, side om side med TSA gymnasterne fra sidste sæson.
En træning består normalt af opvarmning, makkertræning – hvor du vil blive sat sammen med andre gymnaster og skal afprøve forskellige acrobatiske momenter – og conditioning, som er et styrketræningsprogram, vi laver i slutningen af hver træning.
En prøvetræning hos os er en mulighed for at lade dig afprøve, hvordan det er at være en del af TSA Acrolife.
Som sagt er alle velkomne – så hvis det føles skræmmende at tage afsted alene, så hiv alle vennerne med til en sjov, anderledes og måske lidt udfordrende oplevelse.
DATOER:
24. AUGUST, KL 10:00 – 12:00
27. AUGUST, KL 16:30 – 18:30
Torebyvej 62, 4891 Toreby
Hvis det ikke er muligt for dig at komme til en af disse prøvetræninger, kan vi aftale en anden dato med dig.
Skriv en mail til kontakt@acrolife.dk eller send os en besked på vores Instagram @tsa_acro
MON DE BIDER?
Vi kender allesammen det der med at skulle starte et nyt sted. Tankerne kører rundt i hovedet: Hvem er de andre? Passer jeg ind? Hvad nu hvis de ikke tager godt imod mig?
Vi lover – vi bider ikke.
Men hvis du vil vide lidt mere om os: